Co-know

Formål

Formålet med CO-KNOW er at skabe et fælles rum, hvor deltagerne ind-drager deres forskellige perspektiver, forventninger eller viden om et givent emne eller fokus.

Anvendelse

CO-KNOW bruges, når der skal rettes fokus på en fælles sag. I samskabelse er den fælles sag essentiel, da det skaber motivation og retter fokus på nødvendigheden af alles bidrag og lige muligheder for at deltage. CO-KNOW bruges ofte i starten af en proces eller som afslutning på en proces.

Eksempel

En gruppe spejdere skal i gang med en længere og anderledes proces, hvor temaet er udvikling. CO-KNOW bruges til at sætte fokus på temaet og på deres forventninger til processen.

Læs hele beskrivelsen
Step by step
  1. Alle deltagerne står i en rundkreds midt i lokalet

  2. Facilitator stiller forskellige spørgsmål. Det kan være spørgsmål om kendskab til dagens program, forventninger til dagen, forløbet, eller hvordan metoden/CO-KNOW virker på deltagerne. Gør det tydeligt, at der ikke forventes et bestemt svar, men at det er vigtigt, at de forskellige perspektiver kommer frem

  3. Hver deltager svarer på spørgsmålene ved at flytte sig ind og ud af rundkredsen. Ved et negativt svar trædes der baglæns ud af rundkredsen. Ved et positivt svar trædes der ind i rundkredsen. På denne måde kan alle aflæse hinandens svar på de stillede spørgsmål og derigennem få en fornemmelse for de forskel-lige deltageres perspektiver

  4. Det er en god idé at stille forskellige spørgsmål, så alle får bevæget sig lidt rundt, og det virker ofte godt at slutte af med et spørgsmål, hvor alle deltagere svarer positivt og står tæt sammen inde i rundkredsen. F.eks.: ”Hvor mange har lyst til kage i pausen?” Det skaber fællesskab og motivation

 

Next step

Gå tilbage til processen

Kontakt os