Vi er Center for Børnenes Hovedstad
Vi gør visionen om Børnenes Hovedstad til virkelighed. Børn og unge er eksperter i eget liv, og deres stemme fortjener at blive hørt. Med en samskabende tilgang inddrager vi børns perspektiver i Børnenes Hovedstad, fordi vi tror på, at en bedre fremtid skabes sammen med dem, der skal bo i den.
- Vi arbejder sammen med børn, unge og fagprofessionelle i hele Billund Kommune på at udvikle og inkorporere legende tilgange i lærings- og byudviklingsprojekter.
- Leg og legende tilgange spiller en central rolle i visionen om Børnenes Hovedstad, hvor legen er påvist at udgøre en vigtig brik i børns udvikling, læring, trivsel og kreativitet.
- Legens fem karakteristika udgør elementer, der på kryds og tværs kombineres og sammensættes, så de kommer til udtryk i den hverdag, borgere og gæster oplever i Billund Kommune.
- Center for Børnenes Hovedstad er delt i et 50/50 ejerforhold mellem Billund Kommune og LEGO Fonden. Selskabet er stiftet i 2012.