Børnenes Hovedstad

I Billund er vi fælles om en vision

Billund er Børnenes Hovedstad. Her lærer børn igennem leg og er skabende verdensborgere.

I Børnenes Hovedstad tror vi på, at vi som samfund mister noget værdifuldt, hvis vi ikke skaber fremtiden sammen med vores børn og unge.

Vi går glip af vigtige perspektiver. De er jo eksperter i egne liv. De ser det skjulte, og stiller spørgsmål, der udfordrer voksnes forståelse af, hvad der er muligt.

Derfor lytter vi til den næste generation, så vi sammen kan skabe en bedre fremtid for os alle.

I Børnenes Hovedstad er legens fem karakteristika vores hverdag. Begejstring, aktiv deltagelse, mening, social involvering og eksperimentering er de byggeklodser, vi stabler, vælter og sætter sammen igen på ny.

For når børn og unge har en legende tilgang, så møder de verden med begejstring. Og de skaber mening, hver gang de opdager nye sammenhænge. De eksperimenterer, prøver sig frem og udvikler deres evner – altid som aktive deltagere, ikke blot passive tilskuere. Den legende tilgang sker både i fordybelse alene og i fællesskab.

Leg ikke kun er for sjov. Forskning viser nemlig, at en legende tilgang er en vigtig brik i både udvikling og læring – og en vej til dannelse og trivsel. I den tidlige barndom, i skolen – ja faktisk gennem hele livet.

Kort sagt, når børn leger, så vokser de op og bliver til gladere, mere kreative mennesker. Det kan vi voksne lære af. I alt hvad vi gør.

Hvis ikke vi her i Billund Kommune skulle hylde en legende til tilgang til livet, hvem skulle så? Billund kommune er hjemsted for Børnenes Hovedstad – og vi vil være det bedste sted for børn og familier med børn. Vi arbejder for, at borgere, besøgende og medarbejdere i Billund Kommune skal opleve værdien af legens karakteristika. Også når de møder kommunens mange tilbud.

I Børnenes Hovedstad tror vi på, at vi skaber det gode liv sammen med vores børn. Og hvem ved — måske kan dét, at vi rent faktisk lytter til børn og unge gøre en lille forskel for verden?

Kontakt os