I CoC Playful Minds tror vi på, at samskabelse med børn er fundamentet for, at børn kan udleve deres skabende verdensborgerskab.
Samskabelse er et ligeværdigt og gensidigt anerkendende partnerskab mellem børn og voksne og er hermed en ny måde at forstå børneinddragelse på. Ved samskabelse har voksne det etiske ansvar for børnenes sikkerhed og trivsel, og de er med til at skabe en ramme, der muliggør, at børn kan deltage aktivt og tage initiativer i en meningsfuld involvering.
Samskabelse med børn giver en helt anden flyvehøjde, fordi børns legende tilgang til at forstå verden på skaber nye muligheder for at tænke kreativt. Det handler derfor ikke kun om at skabe gode vilkår, men også om at skabe og forandre verden sammen. Til noget bedre – lokalt, nationalt og globalt.