Hos CoC Playful Minds ser vi børn som vigtige medskabere og interessenter i udformningen af byen. Vi arbejder ud fra den overbevisning, at børn har ret til byen – både steder, der er dedikerede legeområder og steder, der ikke er.

En forudsætning for at samskabe med børn om og i byrum er bl.a. anerkendelsen af, at børn er vigtige interessenter i byer og bebyggede miljøer og har ret til at være med i udformning og udførelse af deres fysiske omgivelser.

Byen og de muligheder, den giver for social og fysisk udvikling, er vigtig for børn. Byen skaber en oplevelse af identitet og tilhørsforhold. Ved at designe det bebyggede miljø kollektivt og som et rigt landskab af anvendelsesmuligheder for børn og forskellige aldre, inviteres også til forskellige typer af leg og til læring gennem leg.

Hos CoC Playful Minds tager vi børns perspektiver seriøst og involverer dem ikke uden reel hensigt om at ville noget med børnenes perspektiver og engagement. Det gælder om at være bevidst om sit børnesyn og etikken omkring børn, også når man samskaber med børn om og i byrum. 

Følgende temaer bygger på en kobling af vidensbehov identificeret i Research Journal ”Play, children and the built environment” og i CoC Playful Minds’ udviklings- og videnspraksis: 

• Kobling mellem byrumsudvikling og formelle og uformelle læringsmiljøer 
• Forståelsen af byrum som et humanistisk og demokratisk rum, som alle borgere er med til at skabe og give liv, indhold, mening, værdi og muligheder. 
• Byen og interaktionen med den er med til at skabe hvem og hvad vi er – børn og voksne. 

De 8 opmærksomhedspunkter:

1. …at børn bliver påvirket af alle typer fysiske og bebyggede miljøer. Leg og læring gennem leg sker alle steder, hvor børn er, hvor de opholder sig og færdes – både positivt og negativt. Børn har brug for steder dedikeret til deres leg som skoler, børnehaver og legepladser, men også steder, der giver mulighed for uformel og fri leg, samt interaktion både med andre børn og deres nære voksne som forældre, lærere og pædagoger.
2. …at børn selv identificerer hvilke anvendelsesmuligheder der er i deres fysiske omgivelser og bebyggede miljøer – også selv om stedet ikke er designet specielt til børns bevægelse eller leg. Børn ser nye anvendelsesmuligheder og potentialer for leg, hvor steder er tiltænkt andre formål.
3. … at måden hvorpå børn interagerer med og oplever det bebyggede miljø afhænger af børnenes kropslige og kognitive evner. Det samme sted kan altså give mulighed og invitere til forskellige lege og aktiviteter afhængig af børnenes alder, køn, baggrund og motorik.
4. …at børn foretrækker åbne og ikke-standardiserede steder til leg. Børn foretrækker steder med variation og forandring, hvor kroppen kan bringes i spil, og der er mulighed for kreativ leg.  De foretrækker byrum som et varieret landskab af anvendelsesmuligheder og invitationer til leg og læring gennem leg.
5. …at der er en klar ramme og en præcis beskrivelse for, hvornår og hvad børn deltager i, når de er medaktører i udvikling af byrum og fysiske omgivelser. Rapporten fremhæver her, at det er vigtigt at overveje omfanget af børnenes deltagelse, definitionen af formålet og det forventede resultat samt varigheden af børnenes involvering og deltagelse i processen.
6. …at en oversættelse mellem børn og fagfolk – og omvendt – er væsentlig for en vellykket samskabelsesproces. Partnere eller facilitatorer fra en organisation med fokus på det bebyggede miljø giver mulighed for at bygge bro mellem børn og fagfolk og deres forskellige perspektiver. Der viser sig ofte et behov for en gensidig oversættelse. Faglig viden skal oversættes til børn, så de har forudsætninger for at forstå konteksten og dét, de deltager i. Med deres faglige færdigheder kan en partner eller facilitator fortolke eller oversætte børnenes idéer til andre voksne og måske endda også til et færdigt resultat. At børnene ønsker en rutsjebane, betyder måske ikke nødvendigvis, at der skal etableres en rutsjebane. I dialogen med børnene og i oversættelsesarbejdet af børnenes input kan det vise sig, at det måske mere er muligheden for fart, børnene efterspørger.
7. … at være seriøs om børnenes reelle deltagelse i en samskabende designproces. Rapporten fremhæver, at inddragelse af børn i designprocessen i nogle tilfælde kun er af navn og ikke af gavn, fx for at skabe politisk bevågenhed. I disse tilfælde bliver børnenes stemmer ikke reelt hørt og deres involvering har udelukkende symbolværdi.
8. …at det bebyggede miljø indgår i et komplekst system. Fysisk udformning og praktisk opførsel af et bebygget miljø er således afhængigt af juridiske og administrative systemer. Man arbejder derfor også ind i samfundsrelaterede interesserer, mening, magtrelationer og politiske systemer.